Dansk Møllerforenings historie

Tilbage i tiden var mølleriet et privilligeret erhverv med eneret i inddelte områder, men disse privilegier blev ophævet med loven af 14. april 1852 og med fuld virkning fra 1. januar 1862. Næringsfriheden gav anledning til stor tumult, med frygt for konkurrence i mølleerhvervet f.eks. andelsmøller, gård - og husmøller, industrimøller m.fl. Det gik især gik udover møllere på landet.

 

Hvornår Dansk Møllerforening ´s fødselsattest er udstedt vides ikke, men det  har sandsynligvis været sidst på året i 1883, eller lige efter nytår 1884. Den første forhandlingsprotokol er nemlig først påbegyndt lørdag den 29. marts 1884 under et bestyrelsesmøde på restaurant "Sct. Knud" i Odense. Der var mødt 9 mølleejere op som repræsenterede såvel vand- og vindmøller som dampmøller i Danmark. Mølleejer C.M.H. Staun, Englerup mølle ved Ringsted blev formand.

 

Kontingentet har antagelig været 5 kr. fra starten. Møllersvendenes ugeløn var ca.  20 kr./uge. Der udbetaltes ikke diæter til bestyrelsesmedlemmer og repræsentantskab til møder i foreningen. I 1886 blev cand. Polyt. N. Holten, København, valgt som kasserer og forretningsfører, til en årlig løn af 200 kr. + 100 kr. som kasserer for understøttelsesforeningen.

 

På generalforsamlingen i marts samme år havde foreningen 758 medlemmer og det blev her foreslået, at foreningen lod udgive et fagblad for møllere og man overlod det til foreningens sekretær, N. Holten, at forberede et sådant blad.

 

I 1891 gik Dansk Møllerforening s formand, møller Staun, Englerup af som formand på grund af svigtende helbred og næstformanden, møller  J.P.Petersen, Munke Mølle i Odense, blev valgt til formand uden modkandidat.

 

Udviklingen i ti- året før første verdenskrig (1914-1918) var gunstig og opfindelser prægede hverdagen. Man havde elektricitet, telefon og telegraf ligesom petroleum - og dieselmotorer fik betydning for møllerne, der nu ikke længere var afhængig af vejr, vind og vandmængde. Til gengæld opførtes der også vindroser og petroleumsmotorer på gårdene så de var selvforsynende med drivkraft til deres kværne. D.M.F., som altid har forsøgt at holde politik uden for sit arbejde, måtte nu se stigende antal gård- og husmøller blive en plage for erhvervet, især i det blæsende Vendsyssel, Thy og Vestjylland. Alle møller var her tilladte såfremt de udelukkende benyttedes til egen formaling.

 

Tiden fra 1920 til 1934 kan vel betegnes som en krisetid med op og nedgang for danske møllere. De mindre møllers gode tider var forbi og var allerede ved at blive historie. Dette viste sig ved udgivelsen af værket "Danske Møller" i 1934, skrevet af cand.pharm. Henry Loft, (1885-1967) og forfatteren cand. phil. Niels Meyn (1891-1957). Et værdifuldt historisk værk, der giver et tidsbillede af danske møller og deres ejere dengang. Der skulle gå 70 år inden det næste værk om Danske Vand- og vindmøller blev udført af Anna Marie Lebeck, med bøgerne fra 2001-2004-2006 og den sidste nu i 2009.

 

Dansk Møllerforenings 50 års jubilæum blev, ved en beskeden fest, holdt i "Skyttehuset" Sct. Hansdag i Vejle, dog med stor deltagelse, middag, taler og sange . Hvor ved vi det fra? Det må være mundtlig overlevering, for der var ingen referat i "Møllen" og ej heller "Vejle Amts Folkeblad" havde fundet vej til festen!

 

Poul Løndal-Nielsen, skriver om de næste 50 år, at der kom "Torden fra syd", en spådom der desværre gik i opfyldelse ved besættelsen i 1940. Tredivernes møllere havde et betydeligt kundemølleri, nok mest foderkorn. Det skyldtes at landbruget i de fleste egne var præget af små og mindre bedrifter.  Samtidig måtte møllerne omstille sig og nu producere hønse- og svinefoderblandinger.

 

Møllersvendene havde ofte lang arbejdstid og ikke mindst under krigen 1940-45 og især når det var blæsevejr, enten det var dag eller nat blev der ikke skævet til klokken, når der var travlhed! Besættelsen betød opblomstring, også for mølleriet, idet oversøisk korn, herunder amerikansk hvede, forsvandt fra markedet. Men kort efter begyndte den hastige nedlukning af de små kundemøller. Kværnens rolle blev overtaget af den meget hurtigløbende slaglemølle der prægede de danske handelsmøller hvor kornet blev omdannet til dyrisk føde i form af pilleproduktion, i modsætning til erhvervsmøllerne hvor kornet blev omdannet til såvel menneskeligt som dyrisk føde. Selvforsyningsprincippet herskede dog fortsat i udstrakt grad på landet, hvor bønderne fortsat fik deres brødkorn lavet til mel og gryn hos den lokale møller.

 

Dansk Møllerforening har tradition for at beholde folk længe på tillidsposter, i hvert fald indtil omkring år 2000. I den mellemliggende periode har D.M.F. også haft forsikringsmæssige opgaver, bl.a. ulykkesforsikring fra 1889 og stormskadeforsikring i 1901. Disse forsikringer kom til at virke i næsten 60 år og selskabet, hvis bestyrelse og administration var identisk med møllerforeningen, kunne ved likvidationen i 1959, aflevere en pæn formue til moderforeningen.

 

Året 1984 var på mange måder et skelsår i Dansk Møllerforening, hvor højdepunktetd. 26 maj var jubilæumsfesten på Bygholm Parkhotel i Horsens, hvor formandenMøller Henry Nielsen bød velkommen til de 110 fremmødte gæster. Til jubilæet var der udarbejdet et jubilæumsnummer af historisk karakter. "Håbet er lysegrønt-"Måske netop derfor var dette jubilæumsnummer et grønt omslag, ligesom formanden kunne glæde sig over medlemstilgangen og som en nyhed vistes for første gang en møllefilm produceret af Michael Jørgensen, produceret for egen regning!

 

Dansk Møllerforening af 1884 var indtil midten af det 20´århundrede en interesseorganisation som havde varetaget medlemmernes faglige interesser. Udviklingen medførte, at kredsene ophørte med at fungere fordi medlemsskaren svandt ind. Der var stadig stor interesse for bevaring af foreningen, dog med et andet formål. Man bevarer navnet Dansk Møllerforening formålet er fremover er at værne om møllerfaget, dets historie og bygningsmæssige minder. De nye love blev vedtaget den 31. maj 1986. En mindre revision bl.a. om hvem der kan optages som medlemmer blev vedtaget i 2005.

 

Som nævnt blev året 1984 skelsættende for D.M.F.  Jubilæumsåret havde været kendetegn for stærk fremgang i vores forening, på trods af at der få år tilbage var tvivl om vi i det hele taget blev 100 år !

 

Året 1988 gav en stor medlemstilgang på 84 nye medlemmer så foreningen nu har 400 betalende medlemmer. Den 10.  juli måtte man  desværre  tage afsked med foreningens formand gennem 12 år, møller Henry Nielsen, Boller Vandmølle, han havde tidligere været Møller på Dybbøl mølle igennem 35 år. Det var i hans tid foreningen havde holdt 100 år jubilæum og han var som sin bror, Poul Løndal-Nielsen, et meget udadvendt og imødekommende menneske. De mange henvendelser til den nye formand, møller Elmer Laursen, Vonge Mølle og ikke mindst til redaktør Poul Løndal, vidnede om og gav tro på Dansk Møllerforenings fremtid! Den nye redaktør lagde ud med en tilladelse fra Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, til at være Protektor for Dansk Møllerforening og dermed også brug af hans titel  på fanebåndet i Dansk Møllerforening s logo. Det prydede nu "Møllen" fra januar 1989. Dette blev i år 2008 ændret til "Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen "!

 

Skal man gøre et "Status quo " for Dansk Møllerforening, kan man glæde sig over det stabile medlemstal på 500, samt "Møllen", der er et velillustreret medlemsblad, hvor den relative nye bestyrelse og redaktion har høstet megen anerkendelse for nye ideer hvor man bl.a. lægger op til temadage omkring visioner og strategi.

 

Uddrag af artikel fra Dansk Møllerforenings 125 års jubilæumsskrift. Forkortet af Susanne Jervelund.

Forfatter Otto Rasmussen


Kilder: Jens Lampe , Møller i Danmark 1884-1984

             Foreningsbladet "Møllen" 1884 - 2008

             Forhandlingsprotokoller    1977 - 2008