Kurser

Praktisk kursus i bildning af kværnsten

I Dansk Møllerforening vil vi meget gerne være med til, at understøtte det praktiske arbejde møllejere og møllelaug står med på møllerne.

Et område, som ofte giver anledning til særlige udfordringer er kværnsten, herunder bildning af dem. Den særlige kunnen og de færdigheder, der er forbundet med det, er i dag kun forbeholdt et fåtal.

Heldigvis har to af de erfarne kværnbildere, nemlig møller Jørgen Hansen og Gerard Sturkenboom lovet at medvirke til at give deres viden videre. Desuden har Niels Erik Bølling fra Højsager Mølle indvilget i stille to stenpar til rådighed for et praktisk kursus. Der er mulighed for at opholde sig i tørvejr, og at bruge møllebygningen som lokale. Dermed er det muligt at tilbyde et kursus i bildning af kværnsten, nærmere betegnet kunststen til interesserede kursister.


Tidspunktet er fastsat til lørdag den 29. august 2015 fra kl 10 til 17. Stedet er Højsager Mølle, Højsagervej 8, 3480 Højsager. Pris for deltagelse bliver 450 kr. inklusiv lidt mad og drikke undervejs.

Deltagerantallet er begrænset til 12, idet der skal være mulighed for at øve praktiske færdigheder.
Yderligere oplysninger og tilmelding hos Peter Castberg, tlf. 56 34 66 77 / 23 24 24 44.


 Kværnsten