Vindmølle

 

Møllen - marts - april 2009

 

 

Vindmølle - bevaring af funktion og kulturhistorisk lokalitet

 

Der er en stor anerkendelse, i samfundet generelt, af de gamle vindmøller som vigtige kendingsmærker i landskabet. Men der er færre der er bevidst om forskellen på en autentisk gammel mølle og en kunstig attrap i landskabet. Mange steder kan det også ses, at der bygges meget tæt på de gamle møller - hvem vil ikke gerne bo i det nye boligområde "Mølleparken" med udsigt fra stuevinduet til en gammel vindmølle? Men desværre er der stor risiko for at nye bygninger og anlæg ødelægger det kulturhistoriske nærmiljø omkring vindmøllerne. Den danske bygningsfredningslovgivning omfatter kun fredede bygninger ( i bogstavligste forstand)og derfor er der ofte ingen juridisk beskyttelse af fredede vindmøllernes omgivelser. Det er i den forbindelse værd at huske på, at det ikke er alle vindmøller, som er bygningsfredet.

 

I andre lande eksisterer de samme problemstillinger, med at de gamle møller "opsluges" af bymæssig bebyggelse - og problemerne løses på forskellig vis. I Holland har man gennem mange år arbejdet med vind - og vandmøllers funktionelle og kulturhistoriske omgivelser. I arbejdet med den hollandske "Molenbiotoop" opstilles helt klare kriterier for både vindmøllers og vandmøllers omgivelser

 

Den kulturhistoriske værdi af vindmøllens omgivelser

Det område der direkte har indflydelse på møllen vindfang er en vigtig funktionel del af møllebiotopen. Men møllen kulturhistoriske omgivelser er langt mere end det. Det drejer sig om møllens kulturhistoriske interaktion med det omgivende landskab. Møllen særlige beliggenhed i forhold til anden bebyggelse er en væsentligt udgangspunkt for at forstå det nutidige kulturlandskab. Møllen kan være det element i landskabet der på en levende måde viser sammenhæng og udvikling fra fortid til nutid. Både som enkeltbygning og som en del af et større bygningskompleks kan en mølle vise den levende kulturhistorie.

 

Enhver vindmølle er bygget på en bestemt måde i forhold til de givne omgivelser. For alle vindmøller gælder, at de nærmeste omgivelser bør friholdes for byggeri. Det kan godt være at det er smukt at bygge et hus tæt på en gammel mølle, men hvis det ødelægger det kulturhistoriske miljø bør der ikke kunne gives byggetilladelse til det.

 

Ordet molenbiotoop blev introduceret på hollandsk af E. Smit jr i 1973. Han havde lånt ordet fra ornitologien, hvor man netop beskæftiger sig med fuglenes levesteder som en væsentlig del af bevaringsarbejdet. Det samme princip kan overføres til møllerne. For vindmøllerne gælder det om at oprethold et frit område omkring møllen, først og fremmest for at opretholde møllens vindfang. Men det er også for at opretholde møllen som et visuelt blikfang, der kan være vigtigt for en lokalitet.

 

Vindmøllen funktion

For at kunne holde en vindmølle i fremtidig funktion er gode muligheder for sikkert vindfang væsentlige. Hvis der er genstande i møllen omgivelser, der forhindrer vindens frie bevægelse mister vinden både hastighed og der kan opstå turbulens.

 

En god møllelokalitet gør det muligt fortsat at holde en mølle regelmæssigt i funktion. Erfaringen viser at en mølle, der holdes i gang oftest kræver langt mindre og dermed bekostelige, reparationer end en mølle der bare får lov til at "stå til pynt".

 

At opretholde et frit område omkring møllen drejer sig derfor i sidste instans om økonomi og bevaring af møllen- en mølle der ikke kan holdes i funktion, vil med større sandsynlighed forfalde. Hvis en mølle regelmæssigt kan være i funktion så er der større sandsynlighed for at den vil blive godt vedligeholdt og efterset. Dermed spares store bekostelige restaureringsopgaver, og de oprindelige dele af møllen bevares, så møllen ikke mister sin autensitet. Med andre ord - møllens fredningsmæssige og kulturhistoriske værdi forøges.

 

Hvad kræves for et godt vindfang..

For at vindmøllen kan holdes i sikker funktion er den frie vind grundlæggende. For at møllen kan fungere skal der være en vis vindhastighed til rådighed. En forringelse af vindhastigheden på 10 % giver en følgende forringelse af arbejdsevne på 25 % - Mindst lige så problematisk er det at vinden som følge af høje træer, huse, etc. kan blive turbulent. Denne turbulens kan forårsage klaprende sejl og stød, der igen giver en ustadig belastning på vingearmene. Møllen får en ujævn gang, der ved kornmaling giver et ringere formalingsresultat. En ujævn gang giver tillige større risiko for brud på vitale dele i møllen såsom kamme og stokke.

 

Hvor høje må genstande i være i møllens omgivelser

Hvordan fastsætte hvilken højde genstande må være i møllens omgivelser? Allerede i 1946 fremlagde "De Hollandse Molen" 1:100 regel. Ifølge denne regel må der ikke være genstande højere end 1 meter i en omkreds på 100 meter omkring møllen. Denne regel sagde også, at det først er over 400 meter fra møllen, at genstandes højde ingen betydning har.

 

Det viste sig dog gennem årene, at denne regel ikke var at administrere i et tæt bebygget samfund som det hollandske. Derfor blev en ny formel udviklet af De Hollandse Molen i 1982. Her er der fokus på acceptable højder for genstande i en relativ afstand fra møllen. Dr. Ir. A.C. M Beljaars arbejdede med udviklingen af formlen på grundlag af videnskabelige vindundersøgeler ved møller. Der blev lavet vindprofiler, landskabets ruhed blev taget med i beregningen, etc. Det er dette arbejde der nu er grundlaget for det hollandske arbejde med vindmøllernes omgivelser.

 

Registrering af møllens omgivelser

For at en møllelokalitet kan beskyttes mod negative udviklinger såsom opførelse af høje huse, opvækst af høje træer og lignende, er det nødvendigt at have en god beskrivelse af lokaliteten.

Et godt udgangspunkt for dette er et luftfoto eller et matrikelkort, hvorpå der indtegnes cirkler med møllen som centrum - tegn med 100, 200, 300 og 400 meter i diameter. Ved hver cirkel kan man ved hjælp af en afstandsformel beregne den acceptable højde for genstande i en given afstand. Det er primært inden for dette område arbejdet med møllebiotopen sker.

 

Alene det at have tegnet dette kort for møllen giver et godt grundlag for videre overvågning af biotopen og et grundlag for at gribe ind. På kortet skal den topografiske situation være registreret, indtegn planer om udstykning, træer med nuværende og potentielle højde, bebyggelse med angivelse af højde samt evt. bestemmelser i lokalplaner.

I Holland bliver denne registrering af møllernes omgivelser foretaget digitalt.

 

Hvad skal man gøre?

Bevaring af møllen og den omgivelser kræver en stadig og vedvarende lokal indsats. Det gælder både den løbende overvågning af omgivelsernes tilstand og aktive handlinger. De lokale omkringboende har det bedste kendskab til udviklingen i lokalsamfundet, de kender situationen, problemer og mulige løsninger. Ved at inddrage lokale i bevaringen af møllernes omgivelser er der en større sandsynlighed for at møllelavet får kendskab til mulige trusler på et tidligt tidspunkt, etc.

 

Det er vigtigt at det fremover afklares hvem der skal have ansvaret for at beskytte de gamle møller og deres omgivelser. Skal det være en løbende udfordring for de frivillige møllelaug eller skal opgaven støttes af bygningsfredningsmyndighederne? Endelig er en positiv medvirken fra den lokale kommunes til bevaring af de værdifulde kulturhistoriske møllelokaliteter væsentlig for det fortsatte arbejdet med bevaring af møller og deres omgivelser.

 

 

Vindmøllebiotop

 

Herunder er en enkel regneformel hvormed det kan beregnes, hvor højt genstande må være i en vindmøllens omgivelser.

                                                  X

Formlen lyder således: Hx------------ + c x z, hvor

                                                   n

 

Hx = højde på genstand

X = afstand fra genstand til møllen

n = 140 for åben landskab, 75 for et landskab med spredt bebyggelse og 50 for lukket område/ bymæssig bebyggelse

c = konstant = 0,2

z = højde på akselhoved

 

Regneeksempel:

Jordhollænder med et vingefang på 24 meter.

Eksempel 1.

 

Der er ønske om at opføre en bungalow 60 meter fra en jordhollænder. Taghøjden vil blive 4½ meter.

Opragende genstande bremser ikke kun vinden, der skabes også ændringer i vinderetningen. Hermed forårsager genstanden turbulens, både i horisontal og vertikal retning.

Denne turbulens, kombineret med vindstød kan forårsage sejlslag - altså det fænomen at sejlflader klaprer, hvilket giver en ujævn gang og igen forårsager at sejlene hurtigere bliver slidt op, og vingerne belastes unødigt hårdt. Den gamle regel sagde at der mindst bør være 100 meter fri omkring møllen.

 

Den nævnte bungalow ønskes opført kun 60 meter fra møllen, men det er ønskeligt at den flyttes uden for denne 100 meter zone?

 

I hvilken afstand skal bungalowen så være? Her gå vi ud fra at der er tale en by, hvor vi må regne med en faktor på 50, for lukket område. Akselhovedet er i halvdelen af vingefangets længde, altså 12 meter.

 

Regnestykket ser således ud:

            X

Hx = --------- + c  · z

             n  

 

Vi kunne også skrive

 

                      X = n (Hx - c · z)

 

                      X = 50 · (4,5 - 0,2 · 12) = 50 · X · 2,1 = 105 meter

 

Hvis det havde været et åbent landskab, havde afstanden X = 140 · 2,1 = 294 meter.

 

Eksempel 2.

 

En lokalplan bliver fremlagt. Kommunalbestyrelsen foreslår at der opføres nye etageboliger i en afstand af 180 m meter fra møllen.

Taghøjden angives til 8 meter. I hvilken afstand må bygninger af en højde på 8 meter være?

 

X = n· (Hx - c · z)

 

X = 50 · (8 - 0,2 · 12) = 50 · 5,6 = 280 meter

 

Den foreslåede placering af etageboligerne i en afstand af 180 meter fra møllen er dermed for tæt på møllen. Men i hvilken højde kan der uden at genere møllen bygges i en afstand af 180 meter?

 

H (180) = 180/50 + 0,2 · 12 = 3,6 + 2,4 = 6 meter

 

Byggeri i en afstand af 180 meter fra møllen kan være 6 meter høje, uden at det vil genere møllens vindfang.

 

Det kan beregnes hvor høje bygninger og træer, m.v. må være i forskellige afstande fra møllen. Ved 100 meter er det 4,4 meter, ved 200 meter er det 6,4 meter og ved 300 meter er det 8,4 meter, o.s.v.

 

 

 

For at give et overblik over afstande fra møllen til genstande i forskellige afstande har jeg lavet en lille tabel, hvor forskellige højder og afstande er beregnet.

 

 

Afstand = 100 m

Afstand = 200 m

Afstand = 300 m

Afstand = 400 m

Aksel højde

Land

Spredt

By

Land

Spredt

By

Land

Spredt

By

Land

Spredt

By

10 m

2,7

3,3

4,0

3,4

4,7

6,0

4,1

6,0

8,0

4,9

7,3

10,0

15 m

3,7

4,3

5,0

4,4

5,7

7,0

5,1

7,0

9,0

5,9

8,3

11,0

20 m

4,7

5,3

6,0

5,4

6,7

8,0

6,1

8,0

10,0

6,9

9,3

12,0

 

 

 

Kilde : www.molenbiotoop.nl