Dansk Mølledag holdes den 3. søndag i juni måned, næste gang den 21. juni 2026
Hjemmesiden indeholder oplysninger om aktiviteterne på de mere end 100 deltagende møller. Find møllerne under menupunktet Møllerne, eller på Danmarkskortet.
Målet med Dansk Mølledag er at skabe opmærksomhed om vore gamle vand- og vindmøller for derigennem at øge forståelsen for bevarelsen af denne del af vor kulturarv.
Flere andre europæiske lande – Holland, Tyskland, Belgien, Sverige m.fl. fejrer også national mølledag på bestemte dage hvert år. Vi er således med i en kulturel fejring af alle de gamle møller i hele Europa. Ca. 100 danske møller deltager, og vi forventer, at der vil være over 50 arbejdende vand- og vindmøller, såfremt vejret tillader det.
Mange deltagende møller har aktiviteter for børn og voksne. Melsalg og snobrødsbagning, folkedans, musik og kulturhistorie med udstillinger ude og inde. Møllelaugenes frivillige hjælpere vil fortælle og demonstrere møllerne i funktion.
På hjemmesiden www.danskmølledag.dk kan man hurtigt finde de møller, der er nærmest den egn eller det område, man ønsker at besøge. På hjemmesiden kan du blandt andet finde uddybende information om mølleriets historie i Danmark, kort over de deltagende møller, fotos m.m.
Disse møller nåede ikke med i det trykte materiale, men er åbne på Dansk Mølledag:
Esrum Kloster og Møllegård,
find den under Nordsjælland og København
Skjern Vindmølle,
find den under Midtjylland K til Å
Vang Vandmølle,
find den under Bornholm
Ærøskøbing Bymølle,
find den under Fyn og Langeland M til Å
Og nu også Aarsdale Mølle:
find den under Bornholm
Huul Mølle var ved en fejl placeret i Midtjylland, men skal nu findes under Nordjylland
