Møllearkiv
Hvordan søger man informationer om en specifik mølle?
Leder man efter billeder, eller andre informationer fra en specifik mølle, enten fordi man er i gang med slægtsforskning , eller fordi man blot interesserer sig for en lokal mølle, er der flere måder at komme i gang på.
Man kan besøge det lokalhistoriske arkiv fra det område, hvor den mølle man søger informationer om, ligger i.
Herudover findes der allerede hjemmesider der er specialiseret i at søge efter historiske dokumenter og billeder.
Arkiv.dk drives af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) og det er medarbejdere og frivillige ved de danske lokalarkiver og andre aktører, der løbende tilføjer historiske billeder og dokumenter.
Historiskatlas.dk er en dansk platform for formidling af historie og kulturhistorie. Der kan søges både efter sted, emne og tid, og materialet lægges op af både lokalarkiver, biblioteker og andre kulturinstitutioner.


